Mordmysterie: Mafiamordet

Vi befinder os i datidens New York. Don Giovanni, overhoved i byens mægtigste ”familie” har inviteret til sin ældste datter, Alegras, bryllup. I morgen skal det store bryllup med hundredvis af gæster løbe af stablen, i aften er man samlet til ”rehearsal dinner”. Det bliver dog ikke den aften af glæde, som man havde forventet, men i stedet en aften fuld af afsløringer, intriger og mord! Mafiamordet er en udfordrende mordgåde, som alle kan være med til at løse!
Mafiamordet gennemføres ved at en fortæller læser højt fra handlingen og alle deltagere skal med logik og ræsonnement forsøge at regne ud, hvad der sker i løbet af aftenen, detaljer om tidpunkt for mordet, mordvåben, motiv og til sidst morder. Deltagerne kan deltage individuelt, i par eller i hold. Hver deltager (eller par / hold) får et hæfte med persongalleri, plan over huset og et notatark. Fortælleren læser en indledning op samt derefter handlingen i tre begivenhedsrige, men korte kapitler. Mordmysteriet deler man fx op i løbet af aften med middag eller fest, så man læser de forskellige kapitler op mellem retterne. Til sidst skal alle deltagerne tænke sig om et øjeblik og fortælle, hvem de tror morderen er, inden fortælleren afslører sandheden om Mafiamordet! Hvert kapitel tager ca. 10 minutter at læse op, sammen med indledning og løsning samt lidt tid for deltagerne til at læse baggrundsmaterialet og tænketid, kan mordmysteriet tage ca. en time at gennemføre, men her kan man med fordel vælge at dele det op henover aftenen.

Mafiamordet er enkel at gennemføre og kræver ikke et vist antal deltagere eller forberedelse eller skuespillerindsats af deltagerne. Det er også let at planlægge og gennemføre og kan forgylde de fleste middage eller fester. Hvis man ønsker det kan man selvfølgeligt kombinere mordgåden med et passende festtema - måske klæder alle sig ud for den rette "mafiastemning"og så byder man på en lækker italiensk middag. Invitationskort til "mafiafest" medfølger til mordmysteriet.

Pris: 299 dkr
l