Julelege og juleaktiviteter plejer at værdsættes af alle. Sørg derfor for at fylde julen med ekstra juleunderholdning i år.
Her får du tips og idéer til, når du skal holde julefrokost både i hjemmet og i virksomheden.
Her på redaktionen elsker vi julegløgg, det er så hyggeligt. Her finder du historien bag julegløggen samt opskrifter på hjemmelavet gløgg og tilbehør.
Julen er børnenes højtid! Hvad med at holde en hyggelig julefest for børnene og deres venner i julemåneden? Her får du brugbare tips!
Julemusik skaber den helt rette stemning til julen! Hvad er forskellen på en julesalme og en julesang? Her får du også rabatkode til julesanghæfte.
juletraditioner

Vores elskede juletraditioner!

For de fleste er julen en meget traditionsbunden højtid, julen skal fejres, som den altid er blevet fejret. Men hvor stammer vores juletraditioner egentligt fra?

Julen er en højtid, hvor man fejrer Kristi fødsel. I Danmark fejrer den evangelisk-lutherske kirke juleaften den 24. december, selvom Jesu fødselsdag traditionelt er den 25. december - denne skik stammer fra den gamle nordiske tidsregning, hvor dagen begynder ved solnedgang.
Ordet jul stammer fra det hedenske jól - oprindeligt var julen en hedensk solhvervsfest, hvor man fejrede midvinteren med store mængder sul og mjød, i det førkristne Skandinavien, og disse fester havde navnet "jól" på oldnordisk - og ordet "jól" kommer sandsynligvis fra indoeuropæisk, der betyder årets drejning - da man ved midvinter så frem til at lyset vendte tilbage. I år 274 reintroducerede den romerske kejser fejringen af guddommen Sol Invictus, således at den kom til at foregå hvert år den 25. december - denne fejring blev inspiration for de kristne, som i 300-tallet e.Kr. begyndte at fejre Jesu fødselsdag.

Juleaften
om eftermiddagen ser de fleste børn Disney Juleshow og afslutningen på tv-julekalenderen. I mange familier pyntes juletræet først juleaften. Til juleaften spises traditionelt and, gås, flæskesteg eller kalkun, med risalamande til dessert. Efter risalamanden danser man om juletræet, og pakker gaver ud. I mange familier er der også tradition for at gå i kirke juleaften.

Juletræet er en tradition, som startede i Tyskland i løbet af 1500-tallet og under de næste århundreder fik juletræet lys på. I Danmark blev juletræet udbredt via de dansk-tyske familier. Indtil omkring 1800-tallet er skikken med juletræer et lokalt fænomen hos borgerskabet, som tager træer med ind i stuen til jul. Efterfølgende spreder skikken sig op gennem Tyskland, og i 1796 støder man første gang på juletræet på Wandsbech Slot i Holsten. Juletræet pyntes på forskellige måder i forskellige lande, i Danmark pynter vi gerne juletræet med julekugler og hjemmelavede julehjerter.

Julegaver forbindes i kristen tradition med de gaver, som de hellige tre konger kom med til Jesus. Det var barselsgaver, der var tale om, men fordi Jesus var Guds Søn, var gaverne noget anderledes. Gaverne, som de tre vise mænd gav, var guld, røgelse og myrra, som symboliserede hhv. kongeværdighed som Guds søn (guldet), guddommelighed (røgelse) og lidelse (myrra). Nutidens julegaver er legetøj til børn og andre værdifulde ting, og nu om dage uddeles vores julegaver i mange børnefamilier af en udklædt julemand!

Julemanden deler julegaver ud til alverdens børn - Julemanden er i følge myten en stor, rund mand med langt hvidt skæg iklædt rød og hvid dragt. Julemanden tager af sted juleaften på sin slæde, trukket af ni rensdyr, med rensdyret Rudolf forrest. Julemanden kravler ned gennem skorstenene og lægger julegaver under juletræet eller i børnenes julestrømper. Resten af året bor Julemanden sammen med sine nisser, hvor de laver legetøj i Julemandens værksted. Der er diskussioner om hvor Julemanden faktisk bor, i Danmark siger man, at han bor i Grønland eller på Nordpolen.

Advent kommer fra det latinske "Adventus Domini" og betyder "Herrens komme". Adventstiden er en forberedelsestid til julen, og markerer også forventningen om Jesu genkomst. Advent er de fire søndage før jul - dvs. søndagene op til den 25. december. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag fjerde søndag i advent. 1. søndag i advent er kirkeårets nytårsdag, og falder på søndagen i ugen fra 27. november til og med 3. december. Der hører en adventskrans til advent - en adventskrans består traditionelt af en krans lavet af grangrene med fire lys, hvor der tændes et nyt for hver søndag i advent.
Ligesom juletræet er også adventskransen en ny gæst i de danske hjem - skikken kommer oprindeligt fra Tyskland, og de første adventskranse kom til Sønderjylland omkring 1. Verdenskrig. Tidligere hang man sin adventskrans i bånd fra loftet, men nu om dage står en adventskrans oftest på bordet. Til at starte med brugte man lilla bånd til en adventskrans, da det er den liturgiske farve for adventstiden - men i dag bruges også andre farver til en adventskrans, men mest populært er rød og hvid. I mange familier er det også populært, i forbindelse med advent, at have en adventskalender. En adventskalender er en variant af en pakkekalender. I en adventskalender har man i stedet større gaver, som man lægger i en julestrømpe til børnene, med en gave for hver søndag i advent. Disse gaver erstatter i flere hjem pakkekalenderen, hvor man får en gave hver dag i de 24 dage, man venter på juleaften. Forslag til gaver til din adventskalender kan være legetøj, malerbøger, smykker, bøger og spil. En adventskalender kan se ud på forskellige måder, traditionelt med et tal for hver søndag i advent, eller man kan lægge gaverne i en julestrømpe.

juletraditioner
Risengrød opstod i Mellemøsten eller Persien under Middelalderen. I Europa var romerne de første, der brugte risengrød lavet på gedemælk, til medicinske formål. I Skandinavien forekommer risengrød for første gang i Malmø i 1542. Til hverdag kogtes grøden på vand, men til højtider brugte man mælk til at lave risengrød. Grødris blev importeret, og var derfor en luksusvare - og det var derved også et statussymbol at kunne servere risengrød for sine julegæster. I midten af 1800-tallet begyndte man at sætte grød frem til nissen på loftet, så man derved kunne regne med nissens hjælp, og hvis man ikke satte risengrød frem, så kunne nissen blive ondsindet.

Risengrød opskrift:
Bring 6 dl vand og 4 1/2 dl ris i kog, i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme, under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt 2 liter mælk og bring blandingen i kog. Kog grøden ved svag varme, under omrøring, i ca. 10 min. Læg låg på og kog i ca. 25 min. Rør ofte i grøden. Hvis grøden virker tynd, så kog den i yderligere ca. 5 min. - uden låg. Tilsæt salt, og smag til. Servér med sukker, kanel og smørklat.

Omkring år 1900 var risengrøden blevet folkeeje, og i finere kredse ønskede man at lave den mere eksklusiv, derfor blandede man risengrøden med hakkede mandler, fløde og vanilje, som derved blev til risalamande.

Risalamande stammer fra omkring 1900-tallet, hvor man begyndte at servere risalamande med kirsebærsauce i stedet for risengrød. Under 2. verdenskrig blev risalamande danskernes favorit juledessert. Husmødrene kunne få risengrøden til at strække længere ved at tilsætte flødeskum, der så blev til risalamande.

Mandelgave - Mandelgave traditionen stammer formentligt fra Frankrig fra 1500-tallet, hvor man i fornemme kredse, til helligtrekonger, placerede en bønne i en kage. Den, som fik bønnen blev udnævnt som konge og fik dertilhørende privilegier. Traditionen vandt indpas i Danmark omkring år 1800. Den, der får en hel mandel i sin portion med risalamande får en mandelgave. Traditionelt giver man en marcipangris i mandelgave, men en mandelgave kan også være en æske chokolade, en ting osv. Nogle steder er der tradition for at den, som får mandlen, må åbne den første julegave. Til jul med børn, er det udbredt at man putter en mandel i hvert barns risalamande, så alle børnene får en mandelgave.
julemanden

Julekalender - den første trykte julekalender blev lavet i år 1903 i Tyskland, og havde religiøse motiver. Julekalenderen bestod af to ark - et med 24 billeder og et med 24 vers. Idéen var, at man hver dag skulle læse et eftertænksomt vers, og derefter klippe dagens billede ud, som man så limede ovenpå verset. I 1920 introduceredes den julekalender, vi kender i dag - dvs. to ark, der er limet sammen, med 24 nummererede låger, som man kan åbne hver dag i løbet af december, med et gemt motiv, som træder frem bag lågen. I Danmark er de traditionelle julekalendere Børnenes U-landskalender (julekalender udgivet af DR) og en julekalender fra TV2. Kalenderne er relaterede til tv-julekalenderne – hver dags motiv refererer til det afsnit, der bringes samme aften. De to traditionelle julekalendere fungerer samtidig som indsamling til velgørende formål. I julen 2015 vises Absalons Hemmelighed på DR1 og på TV2 vises Juleønsket. En julekalender variant er chokoladekalenderen, hvor der bag hver af de 24 låger gemmer sig chokolade.

Pakkekalender - en pakkekalender er en kalender til børnene, hvor der er en lille gave til hver af de 24 dage i julen. Ofte er en pakkekalender hjemmelavet og præsenteret på en fin måde med farvestrålende pakker, og med tal for hver dag fra 1 til 24. Idéer til gaver til en pakkekalender kan være små stykker legetøj, slik, strømper, små spil mm. I mange hjem vælger man at have en adventskalender i stedet for en pakkekalender, hvor man får en lille kalendergave hver dag, da man derved kan købe ting af lidt bedre kvalitet.

Kalenderlys - kalenderlyset er en forholdsvis ny juletradition, men bunder i en skik, der er meget ældre, hvor man talte dagene til jul. De første fabriksfremstillede kalenderlys blev solgt i Danmark i 1942 under 2. Verdenskrig. På et kalenderlys er der tallene fra 1-24, og man brænder lyset ned til den dato det er i julemåneden. Til et kalenderlys har man ofte en hjemmelavet juledekoration, som lyseholder, lavet i ler pyntet med gran, grankogler, julekugler og røde eller lilla bånd. Man kan også købe en færdig juledekoration med kalenderlys hos blomsterhandleren eller på julemarkeder.

Sankta Lucia er egentlig en katolsk helgeninde for lyset, som oprindeligt kom fra Siracusa i Italien. Lucia betyder lys (lux). Sankta Lucia led martyrdøden i 304. Alligevel fejres Sankta Lucia i de nordiske - protestantiske - lande på sin helgendag, den 13. december. Grunden kan være at lysets tilbagevenden altid har spillet en stor rolle her i Norden. I det gamle julianske kalendersystem var Lucia-natten nemlig årets længste nat. Til Sankta Lucia har man en luciabrud med et optog, hvor man går med lys og synger Sankta Lucia sangen. Sankta Lucia fejres bl.a. på mange skoler, kirker og juletræsfester med et Luciaoptog.

Mere om jul:

Juletraditioner | Julefrokost | Julegløgg | Julesange | Juleaktiviteter | Julehygge

l