Påsken er en af de ældste kristne traditioner, og den er blevet fejret siden cirka år 100 e.Kr, og den falder sammen med den jødiske påske, hvor jøderne fejrer opbruddet fra Egypten. Ordet ‘påske’ stammer fra det hebraiske ord “pesach”, der betyder “skånende forbigåelse”, og det henviser til Det Gamle Testamentes fortælling om, hvordan de hebraiske børn blev skånet, da den jødiske gud sendte dødsenglen, der myrdede alle førstefødte drengebørn i Egypten, for at tvinge faroen til at slippe jøderne fri af fangenskabet. Den kristne verden højtidligholder Jesus død og opstandelse, men for mange handler det lige så meget om at fejre det længe savnede forårs komme. Vores påsketraditioner er ligesom de fleste højtider en blanding af religiøse indslag og gammel folketro og moderne traditioner.
Påskeharen
Påskeharen er en mærkelig figur i påsketraditionen, han er jo bl.a. en hare, som lægger æg! Påskeharen kom til os i 1900-tallet fra Tyskland, og nogen steder er der tradition for, at han gemmer påskeæg, som børnene så skal lede efter i en æggejagt. Påskeharen er tilsyneladende opstået, fordi man helt enkelt har set forkert fordi gamle illustrationer af det bibelske påskelam har lignet en hare!
Påskebryggen
Påskebryggen er blevet et fast indslag i den danske påskefrokost og dermed i de danske påsketraditioner. Den første påskebryg fra Carlsberg kom på markedet i 1905, mens Tuborgs første påskebryg kom for 71 år siden. En populær påskebryg i dag er Tuborgs Påskebryg.
Heksene flyver til Bloksbjerg
Ifølge gammel folketro var aftenen før Skærtorsdag, også kaldet St. Skadeaften, en rejse- og festdag for hekse, for da fløj de til Bloksbjerg for at fejre sabbat, så for at være på den sikre side skulle man fjerne alt, der kunne bruges som transportmiddel for heksene. Man måtte også ‘ståle’ for at beskytte sig mod heksene, hvilket betød, at man fx satte stål på markerne eller satte en kniv i dørstolpen. I Danmark forbindes påsken ikke længere med hekse, men i Sverige pynter man stadig med hekse til påske, og børnene klæder sig ud som “påskkärringer” eller “påske-hekse” og går fra hus til hus for at ønske god påske og måske få lidt slik.
Gækkebreve
Gækkebrevet er optakt til påsken, det stammer fra de såkaldte bindebreve fra 1600-tallet. Hvis man ikke kunne gætte, hvem brevets afsender var, skulle man bøde med fx et kys eller et påskeæg. Påskeægget blev sandsynligvis mest almindeligt som bod i forbindelse med, at gækkebrevet blev mere kommercielt og kunne købes færdigt hos bog- eller papirhandleren. I et trykt gækkebrev fra 1870 kunne man således nederst på papiret finde en vejledning i, hvilken respons man skulle give på gækkebrevet: “Ifølge de gamle Regler for de, som ville sende Vientergiække skal Afsenderen, dersom han inden Paaske bliver opdaget, yde Modtageren Tribut, der sædvanligvis bestaar i Paaskeæg eller en Billet til Theatret”.
Læs mere om kreative påskeaktiviteter her>>
Påskeæg
Det at vi giver hinanden æg til påske, er ikke en ny skik, allerede før 1300-tallet brugte man “afladsæg”. Da man betalte tiende til kirke eller herremand, sluttede året altid Skærtorsdag, og man betalte årets sidste tiende med æg. Det sidste æg var afladsægget, og det var tegn på, at man var skyldfri. Helt tilbage i middelalderen farvede man afladsægget rødt, hvilket symboliserede Kristi blod, der befrier fra synd og skyld. Efter tiender faldt væk under reformationen, fortsatte man med at forære hinanden røde æg, og efterhånden fik æggene mange forskelllige farver. I de berømte dagbogsoptegnelser fra fængselsopholdet i Blåtårn skriver Leonora Christine således (i ca. 1666), at hun fik farvede æg påskeaften. Vores tradition med at spise æg til påske kan forklares med, at hønsene ved denne tid begyndte at lægge mange æg igen efter vinteren, samt at man under katolicismen ikke måtte spise æg i den 40 dages lange faste, som kom før påsken. Når det så blev påske, festede man ved at spise æg, det har tilsyneladende ikke været almindeligt at spise kogte æg på andre tidspunkter af året.
Flot pyntede kogte halve æg er dejlig påskemad! Her får du nogle forslag til pynt. Lad fantasien flyde og opfind dine egne favoritter!
- Røget kaviar + hakket porre
- Sildepostej + en grøn oliven
- Flødeskum blandet med peberrod + røget laks
- Kaviar + dild
- Mayonnaise + sort kaviar + citronskive
- Mayonnaise + rejer + dildkvist
- Creme fraiche + et stykke marineret sild
- Mayonnaise + muslinger + et stykke radise
- Flødeskum blandet med pebberrod + røget skinke
- Creme fraiche + ansjosfilet + kapers
- Pesto + ansjosfilet + oliven
