Mobilskattejagt: TOP SECRET – Agenternes hemmelige mission

Mobilskattejagt: TOP SECRET – Agenternes hemmelige mission

249 kr.

Send agenterne ud på en cool hemmelig mission! De skal følge et kort og får ledetråde og spørgsmål, der skal besvares i mobilen. De får også hemmelige kuverter fra højkvarteret. Deres opgave er at stoppe den legendariske mestertyvs næste kup!

Ryd

Leverance direkte på e-mail

  • Beskrivelse
  • Yderligere information
  • Anmeldelser (4)

Beskrivelse

Mobilskattejagt: TOP SECRET – Agenternes hemmelige mission

Send agenterne ud på en cool hemmelig mission! De skal følge et kort og får ledetråde og spørgsmål, der skal besvares i mobilen. De får også hemmelige kuverter fra højkvarteret. Deres opgave er at stoppe den legendariske mestertyvs næste kup og afsløre hans/hendes identitet! For børn og unge fra 10 år.

Agenternes kollega, agent 00X, har længe arbejdet på en sag og er på sporet af en legendarisk mestertyv. Mestertyven er kendt for spektakulære kup, hvor han/hun stjæler uvurderlige kunstgenstande, juveler og andet, som anses for at være umuligt at stjæle. Som sin “signatur” plejer mestertyven at efterlade en guldfarvet handske i stedet for det, der er er blevet stjålet. Agent 00X arbejder “under cover”, og det er lykkedes for ham at komme tæt på mestertyven, så han sender information, når det er muligt – men 00X skal være meget forsigtig, for mestertyven stoler ikke på nogen. Agenterne skal følge i tyvens og agent 00X’s fodspor og finde frem til detaljer om kuppene i de kryptiske ledetråde, som det lykkes for agent 00X at sende til dem. Agenternes mission er at forsøge at stoppe mestertyvens næste kup!

Dette er en aktivitet, der kombinerer kort, ledetråde og spørgsmål, som besvares i mobilen med ekstra hjælp fra hemmelige kuverter fra højkvarteret. Hvis man vil, kan man lade op til 10 hold konkurrere mod hinanden på tid! Det hele er supersjovt, finurligt og cool!

Sådan fungerer det!

Når du bestiller, får du en mail med et link til en lille arrangørside. På den opretter du hold og bestemmer ruten. Du opretter ruten ved at placere kortnåle for de forskellige gåder på et kort over det område, hvor du vil være. Du bestemmer, hvornår, hvor og hvor langt. Der skal være ca. 75 m mellem hver kortnål. Når du har gjort skattejagten klar, får du en QR-kode per hold, den skal bruges til at starte skattejagten i hvert holds mobil.

Når skattejagten skal sættes i gang, skal hvert hold have en mobil med internetadgang og have downloadet vores app GrapevineGO.

Du starter hvert hold ved at scanne en QR-kode, som du har genereret på din arrangørsite – og så er det hele i gang! Deltagerne følger kortet i mobilen, og når de nærmer sig et afmærket sted, bliver kortnålen klikbar, og de får en ledetråd fra agent 00X – og et spørgsmål, der skal besvares. De skal finde frem til detaljer som hvor, hvornår og hvordan kuppet skal gennemføres og meget mere. Alle detaljerne vil til sidst hjælpe agenterne med at afsløre mestertyvens identitet – dette er også det sidste spørgsmål. Når agenterne er kommet tilbage til højkvarteret, slutter tidstællingen for holdet. Det hold, som har svaret rigtigt på flest spørgsmål på kortest tid, vinder! (Men man behøver selvfølgelig ikke at konkurrere, hvis man ikke vil).

I løbet af skattejagten får agenterne også hjælp fra højkvarteret i form af fire hemmelige kuverter. I disse findes meddelelser fra højkvarteret, der hjælper agenterne videre. Disse meddelelser udskriver du fra produktguiden, de er klar til brug, men skal lægges i en kuvert, mærket med en af de færdige “TOP SECRET”-etiketter. Rent praktisk kan man løse leveringen af kuverterne på forskellige måder. Enten sender man dem med børnene (med strenge ordrer om, at de ikke må åbnes, før det er tid), lægger dem på de forskellige steder, hvor de skal leveres, eller sender en, eller flere, agenter med sorte solbriller ud for at aflevere dem.

Denne mobilskattejagt er tiltænkt børn og unge fra 10 år og opefter. Et par af spørgsmålene kan være lidt udfordrende, men der er svaralternativer til alle spørgsmålene, og man fortsætter med at svare, til man svarer rigtigt. Man får kun point, når der svares rigtigt første gang. Hvis man svarer forkert, får man en tidsstraf og må vente 30 sekunder, før man kan prøve at svare på samme spørgsmål igen. TOP SECRET indeholder 14 gåder.

Idet man kun ser en kortnål ad gangen, er det sjovt at gennemføre mobilskattejagten med en hemmelig slutdestination og bruge skattejagten til at flytte en gruppe fra et sted til et andet uden at afsløre, hvor det hele slutter.

Mobilskattejagten kan løses af ét hold, der arbejder sammen, eller af flere hold, der dyster mod hinanden på tid. Når alle hold er gået i mål, kommer der et færdigt resultat på din arrangørside. Vinderen er det hold, der har fået flest rigtige svar på kortest tid.

På din arrangørside er der et testhold, som du selv kan bruge til at afprøve mobilskattejagten, før du er ”klar til start”. Ved dit køb vælger du, hvor mange hold du vil kunne have i din mobilskattejagt. Du vælger mellem 1-5 hold og 6-10 hold.

Yderligere information

ANTAL HOLD

5 hold, 10 hold

4 anmeldelser af Mobilskattejagt: TOP SECRET – Agenternes hemmelige mission

1-4 of 4 reviews
  1. Excellent fun

  2. Sjov og spændende mission for børn i alderen 10-13 år, der måske synes, at en skattejagt lyder lidt for barnligt. Fedt setup med fysiske kuverter som ledetråde ved udvalgte poster. Spørgsmålene passede perfekt i sværhedsgrad – ikke for nemme og ikke for svære. 14 forskellige poster gjorde, at man fik noget for pengene. Muligheden for at oprette forskellige ruter er genialt. Så kan alle sendes afsted på samme tid uden at afsløre ruten for hinanden. Kræver lidt forberedelse, men det er det værd. Det er muligt teste ruten og spørgsmålene af, inden skattejagten afvikles rigtigt. En times underholdning for 249kr er alle pengene værd.

  3. Super nemt at organisere, til en 11-års fødselsdag satte jeg to ruter sammen. Pigerne var begejstrede.

Add a review
Currently, we are not accepting new reviews