10 tips til børnefødselsdag: Invitationer, mad, skattejagter og andre lege til en sjov børnefødselsdag...
GRATIS! Vi byder på dekorationsmateriale til at lave selv til børnefødselsdagen. Bestil, print og klip og klistre! Vælg mellem 4 forskellige temaer.
Se filmen om hvordan du holder den sjoveste børnefødselsdag med en temaskattejagt!
Det er kvalitetstid at synge med sit barn! Her finder du flere sangtekster til kendte og populære danske børnesange.
En fødselsdag er en rigtig god anledning til at arrangere en fest for familie og venner. Vi har samlet tips til, hvordan du arrangerer den sjoveste fødselsdagsfest!
At synge med dit barn er guld værd – her finder du sangteksterne til de mest populære danske børnesange.
Skattejagt er altid sjov. Stor guide til alle Grapevines skattejagter for børn. Du kan også bruge mobilen til skattejagt. Sammenlign for hvem, hvor og hvor længe - her findes alle svar...
Her finder du massevis med færdige skattejagter til børnefødselsdag, fest og andre festlige lejligheder!
Her finder du tips og råd til vores bedste skattejagter. Der findes skattejagter med en hel masse forskellige temaer fra superhelte, pirater og prinsesser til sådanne, som passer til jul, påske eller sommer.
Sådan arrangerer du en junglefødselsdag og selvfølgelig med en skattejagt med jungletema! Udklædning, mad, lagkage og lege...
Den perfekte fødselsdag for små prinsesser og prinser! Her får du tips som gør prinsessefødselsdagen til en succes!
Sådan arrangerer du en superheltefødselsdag med skattejagt! Udklædning, mad, lagkage og lege...
pirat fødselsdag

Piratfødselsdag - her finder du tips til en piratfest!

Pirater og sørøvere er et sjovt børnefødselsdagstema og et af de mest populære. Det passer godt for børn i alle aldre. Et pirattema passer til både piger og drenge og det er relativt enkelt at klæde sig ud - hvilket værdsættes af forældrene især til de yngre børn! Her har vi samlet lidt tips og sjove lege til piratfødselsdagen!

pirat fødselsdag

Børnefødselsdag med pirattema - sådan arrangerer du den sjoveste piratfødselsdag

Invitationer til piratfødselsdag

Der indgår allerede et fint invitationskort i vores piratskattejagt, men hvis du vil lave dine egne fødselsdagskort, kan du for eksempel lave dem i form af et skattekort. Få papiret til at se gammelt ud ved at trække en tepose over det og forsigtigt brænde kanterne. Tegn et skattekort og skriv gerne invitationen i hånden. Rul papiret sammen og bind en snor rundt om det.

Print indbydelse til piratfødselsdag på de syv have her>>

Piratkostume til pirat fødselsdag

At holde en pirat fødselsdag er populært, og derfor kan man også let finde et piratkostume i butikkerne. Men man kan også bruge det, man har derhjemme og skabe looket selv. For at se ud som en rigtig pirat, skal man bruge en løs skjorte (eller mors bluse), et par sorte bukser - eller som Errol Flynn ofte blev set i - strømpebukser og shorts. En vest passer også godt til looket. Et tørklæde bundet om hovedet og en stor ørering er et must... En sørøverhat er selvfølgelig også helt rigtig. Man kan nemt lave en krog i stedet for en hånd ved hjælp af pap og metalfolie. Metalfolie formes på en knyttet hånd, lav krogen af pap og "betræk" også den med folie, hæft sammen til sidst med et hæfteapparat. En tøjpapegøje på skulderen fuldender dit piratkostume!

Mad til pirat fødselsdag

Hvad spiser små pirater? Alle, der har set Pippi på de syv have, ved at sørøvermad er store kødstykker, grøntsager og frugt spiddet på et sørøversværd.

Frugtbowle

Lav en eksotisk frugtbowle, som fører tankerne til De Caribiske Øer. Bland lige dele mineralvand eller frugtsodavand med eksotisk juice i en stor skål. Skær stjernefrugt, appelsin, melon og ananas i stykker og læg det i skålen. Hæld is i bowlen lige inden servering. Server med sugerør og en trægrillpind, med afbrækket spids, og sørøverflag.

piratfødselsdag


Lagkage til piratfødselsdag

Lav en lækker lagkage med dit barns favoritfyld. Lav et lagkagelåg med sort marcipan, kan købes færdigt. Skær et "jolly roger" (et piratflag) ud i marcipan eller sugarpaste. Hvis man ikke vil have lagkage, plejer små pirater at synes godt om en klassisk bananasplit!

Dekorationer til piratfest

Man kan finde masser af færdige festartikler til en piratfødselsdag, alt fra duge og tallerkener til piratkostumer. Du kan også nemt skabe piratstemning uden at købe det hele færdigt. Brug gerne farverne hvid og sort. Fx hvide og sorte balloner. Kik på hylderne med gavepapir, der plejer man at kunne finde lidt af hvert, gavepapir kan sagtens fungere som en sjov papirdug eller til at klippe dækkeservietter af.

Her finder du dekorationsmateriale til piratfødselsdagen>>

Fin piratdækkeserviet med opgaver til hver plads>>

Lege til piratfødselsdag / piratskattejagt

En skattejagt er altid sjovt, men på til en piratfødselsdag er det næsten et must! At jage skatte er jo ligesom det pirater laver! Med Grapevines færdige skattejagt får du spændende eventyr på de syv have, en skattejagt, som "fuldender" børnefødselsdagstemaet. Skattejagten på de syv have findes tilpasset til børn i alderen 4-6 år og i en lidt sværere variant for børn i alderen 7-10 år.

Læs mere om piratskattejagten for 4-6 år her>>

Skattejagt på de syv have for 7-10 år>>

Til de lidt ældre børn, som godt kan lide et pirattema, har vi mobilskattejagten "Jagten på piratskatten", hvor op til 10 hold kan konkurrere mod hinanden på tid om at finde piratskatten. Børnene bruger mobiler, hvor de får et kort og løser gåder.

Læs mere om mobilskattejagten her>>

l